• Kundeservice
  • Kontakt os
Hvidevareland

0 varer   Levering i hele landet

Se kurv Gå til kassen

Se kurv Gå til kassen

Altid det bedste tilbud - ellers laver vi det!

0
  • Hvidevarer
    • Vask & Tørre
      • Alle Hvidevarer
      • Opvaskemaskiner
      • Vaskemaskiner
      • Tørretumblere
      • Vaske-Tørremaskiner
      • MÆRKER & BRANDS
    • Køl & Frys
      • Køleskabe
      • Køle-fryseskabe
      • Fryseskabe
      • Kummefrysere
      • Amerikaner køleskabe
      • Vinkøleskabe
      • MÆRKER & BRANDS
    • Madlavning
      • Komfurer
      • Indbygningsovne
      • Kogeplader
      • Kogeplade m. emfang
      • Emhætter
      • Motorer og tilbehør
      • Mikroovne og små-el
      • MÆRKER & BRANDS
  • Køkken & Tilbehør
    • Køkken
      • Alt køkken & tilbehør
      • Kaffemaskiner
      • Gryder & Pander
    • Husholdning
      • Støvsuger
      • Nilfisk Støvsuger
    • Små el
      • Mikroovne
      • Små-el
      • MÆRKER & BRANDS
  • Belysning
    • Lamper
      • Alle lamper
      • Pendler
      • Loftlamper
      • Gulvlamper
      • Væglamper
      • Bordlamper
    • Udelamper & Tilbehør
      • Udendørslamper
      • Strømskinner
      • Lanterner
      • Solcelle
      • Flytbar
    • Mærker
      • MÆRKER & BRANDS
  • Pejse & Brændeovne
  • Bolig & Have
    • Bolig & Interiør
      • Møbler og interiør
      • Cinas Noble
      • Piet Hein Møbler
    • Have
      • Havemøbler
      • Lafuma Møbler
      • Everdure grill
      • Udepejse og bålfade
    • Mærker
      • MÆRKER & BRANDS
  • Outlet
  • Inspiration
  1. Hjælper I med montering?
  2. Hvor stor en brændeovn skal jeg bruge?
  3. Må jeg selv montere min brændeovn og skorsten?
  1. Min skorsten suger ikke godt nok - hvad skal jeg gøre?
  2. Hvilket tilbehør skal jeg bruge?
  3. Hvilken skorsten skal jeg vælge?

Brændeovne og Pejse - FAQ

Inden du køber ny brændeovn eller pejs, vil du ofte gøre dig flere overvejelser. Vi har herunder samlet de oftest stillede spørgsmål om brændeovne og pejse, bl.a. montering, skorsten, størrelse, kapacitet, træk i skorstenen og godkendelser. Finder du ikke svaret på dit spørgsmål herunder, er du velkommen til at sende os en mail eller besked online - så hjælper vi gerne.

Besøg vores butik og showroom i Vejle, hvis du ønsker at se en del af udvalget tæt på, og få en fornemmelse af størrelsen på de forskellige modeller. Har du en særlig model, du er interesseret i at se og høre mere om, kan du kontakte os inden besøget i butikken, så du er sikker på vi har den i udstillingen.


 

 

1. Hjælper I med monteringen af brændeovnen?

Ja, vi hjælper meget gerne med montering af brændeovne og biopejse, købt hos os, i hele Danmark, og kan også hjælpe med montering af skorsten. Vores montør har stor erfaring med monteringen af pejse, brændeovne og biopejse og kan også stå for monteringen af skorstenen. Kontakt os gerne for at høre mere.

Hvad koster montering af brændeovne?

Prisen på montering varierer afhængigt af om det er pejs eller brændeovn der skal monteres, om det er inkl. skorsten, hvilken type skorsten der skal bruges, og hvor i landet det drejer sig om. Kontakt os meget gerne for et helt uforpligtende tilbud og yderligere information - så har du et godt udgangspunkt inden projektet startes.

Sælger I også skorsten?

Ja, vi har et stort udvalg af skorstene og tilbehør til skorstene. Tag os gerne med på råd, når du skal finde frem til en passende skorsten til din brændeovn eller pejs. Det er ikke hele udvalget vi har online, men kontakt os gerne, hvis du søger specifikke dele og mål. Send os gerne en mail med mål på huset, planlagt placering af brændeovn/pejs, og gerne vedhæftet billeder af rummet. Så har vi et godt grundlag at vejlede ud fra. Har du ikke al informationen, er du meget velkommen til at kontakte os alligevel, så får vi sammen skabt den bedste løsning.
 

Bemærk at en ny brændeovn/pejs, samt eventuelt ny skorsten altid skal kontrolleres og godkendes af en skorstensfejer inden ibrugtagning. Dette sikrer, at du fyrer korrekt, hvilket er en fordel både miljømæssigt og økonomisk.

 

 

2. Hvor stor en brændeovn skal jeg bruge til min bolig?

Når vi taler om størrelser på brændeovne og pejse, er der som udgangspunkt fire ting at forholde sig til. Du skal naturligvis gerne finde en brændeovn som passer ind i indretningen med størrelsen på ovnen, så den ikke bliver for stor i rummet. Det er dog endnu vigtigere at se på selve kapaciteten af brændeovnen, da en for stor brændeovn til boligen, vil give en ringere forbrænding. Når vi taler om kapaciteten af brændeovnen, er det nominel effekt/driftområde og opvarmet areal, vi ser på. Når vi taler om den fysiske størrelse på brændeovnen er det de udvendige mål og brændkammer, vi kigger på.

  • Nominel effekt og driftsområde
  • Opvarmet areal
  • Brændeovnen/pejsens udvendige mål
  • Brændkammerets mål (indre mål)

Nominel effekt og Driftsområde

Når du skal finde en passende størrelse brændeovne til din bolig, afhænger det af dine behov og boligens størrelse. Hvor stort et areal skal du have opvarmet, og skal brændeovnen fungere som en primær varmekilde eller en sekundær varmekilde. Når du ved hvor stort et areal, du ønsker opvarmet, kan du finde en passende nominel effekt og driftsområde.

Et godt udgangspunkt, vil være at følge nedenstående skema, når du vil finde frem til brændeovne eller pejse, der kan passe til boligens størrelse. Der kan være egenskaber ved de forskellige modeller som giver en anderledes udnyttelse af varmen, og det kan desuden variere alt efter om det er pejs eller brændeovn du ønsker at købe. Ikke desto mindre er skemaet et rigtig fint udgangspunkt. Har du spørgsmål om dit behov og boligens størrelse i forhold til en specifik brændeovn eller pejs, er du velkommen til at kontakte os.

Driftsområde for Pejs og Brændeovn

Driftsområde måles i kW og viser brændeovnen/pejsens spændvidde i varmeproduktion fra lavest til højest. Driftsområde er derfor en god indikator, når du skal finde en passende størrelse brændeovn til din bolig.

Driftsområde: 2 - 6 kW = ca. 30 - 100 m2
Driftsområde: 3 - 7 kW = ca. 40 - 140 m2
Driftsområde: 4 - 9 kW = ca. 50 - 160 m2
Driftsområde: 6 - 11 kW = ca. 70 - 180 m2
Driftsområde: 8 - 15 kW = ca. 120 - 210 m2

Nominel effekt

Den nominelle effekt viser brændeovnens gennemsnitlige varmeproduktion i kW.

Brændeovnen/pejsens mål

Brændeovnen eller pejsens udvendige mål er vigtig når det handler om indretningen i rummet. Især hvis det er en pejs, som skal indbygges i et eksisterende eller nyt hul er de udvendige mål vigtige at have styr på. Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål i forbindelse med indbygning af en af pejsene du finder hos os.

Brændkammerets mål er brændeovnen eller pejsens indre mål. Brændkammerets størrelse har indflydelse på brændeovnens kapacitet, men vil også have indflydelse på hvilket flammebillede du får i brændeovnen. En tommelfingerregel er, at jo større brændkammer der er, jo højere kapactitet og syn til flammerne kan der skabes. Her kan du dog også finde mindre modeller i brændeovne og pejse med sideglas og bredt frontglas, som skaber et smukt og godt syn til flammerne på trods af et mindre brændkammer. Se bl.a. Jydepejsens Bella og Elegance eller Hwam classic brændeovne med sideglas, samt Spartherm pejse, der fås i mange forskellige størrelser, alle med flot syn til flammerne.

Du bør altid undgå at vælge for stor en brændeovn eller pejs, da det vil give en ringere forbrænding og sod i brændkammeret. Dette resulterer nemlig i miljømæssigt ringe fyring og oftere rengøring af brændeovnens frontglas. Tag os gerne med på råd, når du skal finde en brændeovn eller pejs til din bolig.

 

 

3. Må jeg selv montere min brændeovn og pejs samt skorsten?

Ja, du må gerne selv montere/installere din brændeovn eller pejs, samt skorsten, men før ibrugtagning skal en skorstensfejer godkende installationen. Ønsker du ikke selv at montere brændeovnen/pejsen og skorsten kan du få en lokal håndværker til at stå for monteringen, eller benytte vores tilbud om montering hos vores faste montør - vi hjælper både med montering af selve ovnen og skorstenen.

Jeg har en gammel skorsten - kan den bruges til en ny brændeovn?

Har du en gammel skorsten, som du ønsker at bruge til en ny brændeovn eller pejs, kan du indledningsvis få en skorstensfejer til at tjekke standen på skorstenen. Herefter anbefaler vi ofte, at man benytter stålforing eller røgrør til den ældre skorsten, da der er sket en meget stor udvikling inden for brændeovne og fyringen i disse. Stålforingen kan derfor bruges til at renovere den eksisterende skorsten, så du sikrer, at du får et optimalt træk i din brændeovn. Dette skaber en bedre forbrænding i den nye brændeovn for at skabe en miljømæssigt og økonomisk bedre forbrænding.

 

 

4. Min skorsten suger ikke godt nok - hvad kan jeg gøre?

Hvis du oplever røg i rummet omkring brændeovnen eller at brændeovnen fyldes med røg når der fyres, kan det meget vel skyldes at skorstenen ikke skaber et ordentligt træk til forbrændingen. Hvis skorstenen ikke skaber et ordentligt træk, vil røgen slå tilbage ned i brændeovnen, og skabe et røget flammebillede, en sodet rude og lugt omkring brændeovnen. Uden ordentligt træk vil brændeovnen ikke have en optimal forbrænding, hvilket er både en økonomisk og miljømæssig ulempe.

Har du en ældre skorsten, og oplever du røggener, kan det være en god ide at få en skorstenfejer ud for at undersøge skorstenen. Især hvis du skifter til en moderne, miljørigtig brændeovn, kan den gamle skorsten have svært ved at skabe de bedste rammer for en optimal fyring. Derfor kan det være en god ide at montere en røgsuger, som sikrer et godt træk i skorstenen. Røgsugeren sørger for at brændeovnen får den rigtige ilt til forbrændingen og kan især hjælpe ved ved skorsten, som er højere end standardmodellerne og ved ældre skorsten. Er du i tvivl om din skorsten har et tilstrækkeligt træk, kan du se på følgende: Samles der ofte sod på brændeovnens frontglas? Er der røg i brændeovnen eller i rummet omkring brændeovnen? Lugter der af røg omkring brændeovnen?

 

 

5. Hvilket tilbehør skal jeg bruge til brændeovnen?

Når du anskaffer dig en pejs eller brændeovn, vil det være en fordel at have styr på tilbehøret fra start. Du sparer tid og energi ved at have det hele klart fra start. Vi har her lavet en liste med tilbehør, der er nødvendigt, samt inspiration til andet tilbehør. 

  • Det er et sikkerhedskrav at benytte en gulvplade ved brændeovnen, og her kan du vælge mellem glas og stålplader.
  • Startblokke til optænding skaber den rette forbrænding hurtigst muligt - se Quickfires optænding her
  • Glasrens til brændeovnen sikrer et flot syn til flammerne uden sod og skidt på frontglasset
  • Et pejsesæt gør det lettere at holde brændeovnen ren og håndtere fyringen, når der skal lægges nyt brænde i brændkammeret.
  • Er der børn eller dyr i huset, kan det være en fordel at købe et sikkerhedsgitter til brændeovnen. 
  • Søger du andet tilbehør, kan brændeopbevaring være både funktionelt og flot i indretningen. Her fås både brændekurve og brændeholdere - du kan se udvalget blandt andet tilbehør her.
 

 

6. Hvilken skorsten skal jeg vælge?

Der findes stålskorsten, som kan bruges alene, eller røgrør og stålforing, som kan bruges i murede skorsten. Stålskorsten kan bygges så de går fra topafgangen på brændeovnen og op gennem loft og tag, eller de kan bygges så de går fra bagafgangen fra brændeovnen og ud gennem væggen og op langs husmuren. En stor del brændeovne kan fås med enten top- eller bagafgang, så du kan tilpasse brændeovnen boligens indretning.

Røgrør og stålforing bruges når en eksisterende skorsten skal renoveres eller opdateres, eller når der bygges nye skorstene, hvor stålforingen og røgrør sikrer et godt træk og modvirker løbesod. Har du en eksisterende skorsten, som du gerne vil bruge til en ny brændeovn, anbefaler vi, at du tager en skorstensfejer med på råd, så skorstenens stand kan vurderes, hvorefter røgrør og stålforing kan monteres, hvis nødvendigt.

Da en topmonteret skorsten giver bedre træk end en bagmonteret skorsten, kan det være nødvendigt at overveje, om der fra start skal en røgsuger eller rotor på toppen af skorstenen, så trækket fungerer optimalt, når der fyres. Her kan din lokale skorstensfejer vejlede, eller du kan kontakte os med information og evt. billeder, hvorefter vi gerne hjælper.

Professionel montering og rådgivning

Vi rådgiver dig inden købet af pejs og brændeovn både online og i vores butik. Med et stort udvalg af brændeovne og pejse fra de kendte kvalitetsmærker, finder vi frem til en løsning, som passer perfekt til din bolig og behov. Send os gerne billeder og mål af dit projekt, samt beskrivelse af den ønskede løsning her på mail, så rådgiver vi dig ud fra din information. Vil du gerne forbi butikken for rådgivning, er du neturligvis meget velkommen! ring gerne på tlf: 75 88 55 44 på forhånd, så du er sikker på at vores pejsepersonale kan træffes på det ønskede tidspunkt.

Ønsker du ikke selv at montere brændeovn eller pejs, hjælper vores montør gerne. Vi monterer brændeovne købt hos os i hele Danmark, og vi kan desuden hjælpe med montering af skorstene, som vi også forhandler. Her hjælper vi gerne med rådgivning og vejledning, da valget af skorsten kan være en udfordring pga. løbende ændringer i lovkrav og nye muligheder.

Vores butik i Vejle

Hvidevareland
Ibæk Strandvej 10
7100 Vejle

salg@hvidevareland.dk
Tlf. 75 88 55 44

Besøg os i Vejle eller kontakt os online

Har du spørgsmål omkring valget mellem brændeovn, pejs og biopejs, og ønsker du at høre mere om hvilken type, der kunne passe i din bolig, er du velkommen til at kontakte os.

Menu

  • Brændeovne
    • Ofte stillede spørgsmål
    • Montering af brændeovn
    • MÆRKER & BRANDS
  • Pejse
  • Tilbehør

KUNDESERVICE

Kontakt os
Hjælp til køb
Prismatch
Reklamation
Handelsvilkår
Køb af returlabels
 

SORTIMENT

Hvidevarer
Køkken & tilbehør
Belysning
Bolig & have
Outlet

HURTIGE LINKS

Indbetaling efter aftale
Sikkerhed i handlen
Om Hvidevareland
Hvidevarepakke
Black Friday
Ikea klar
Sitemap
Butiks tilbudsavis
 

Hvidevareland - Altid det bedste tilbud

"Altid det bedste tilbud -
ellers laver vi det!"

 

CVR. nr. 32651186 
TLF.: 75 88 55 44

Ibæk Strandvej 10 - 7100 Vejle

Mandag - fredag 10.00 - 17.00
Lørdag 10.00 - 13.00
Trustpilot medlem Hvidevareland                    Gazelle Hvidevareland 2022                       Facebook Hvidevareland Instagram Hvidevareland E-mærket godkendt HvidevarelandMiljøvenlig og miljøbevidst Hvidevareland   Energivenlig og energibesparende Hvidevareland
  • Home
  • Sitemap
  • Cookies
  • Website: Co3

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?