Hos Hvidevareland i Vejle forhandler vi et stort udvalg af de kendte mærkevarer inden for brændeovne og pejse, og hos os kan du finde både fritstående brændeovne til gulv, væghængte brændeovne, pejseindsatse og biopejse. Se et udvalg af brændeovnene her på vores webshop eller besøg os i butikken i Vejle med vores store showroom og oplev varmen og hyggen helt tæt på.
Der findes en lang række brændeovnstyper i forskellige modeller og størrelser, og vi forhandler et stort udvalg af de bedste mærker på det danske marked. Når valget om den perfekte brændeovn til din bolig skal tages, er der flere overvejelser, som du med fordel kan gøre dig. Vi har herunder beskrevet nogle af de typer brændeovne og pejse du kan vælge til boligen, samt hvilke overvejelser du kan gøre dig, inden du vælger mellem de forskellige typer.
En stor del af vores brændeovnskunder kommer til os for at erstatte en gammel model, og de har derfor ofte godt kendskab til brugen af brændeovne og et foretrukkent/tidligere mærke, som de allerede kender og gerne vil fortsætte med. Mange af kunderne er dog samtidigt nysgerringe omkring de nyeste modeller og teknologier, samt hvilke fordele, der kan være ved at vælge et andet mærke end deres tidligere brændeovn.
Vi plejer derfor at tage en snak med kunden om fordele og ulemper ved deres nuværende brændeovn, og hvilke ønsker de har til en ny ovn. Da en del kunder kommer for at udskifte deres gamle brændeovn, som ofte er over 10 år gammel, vil de opleve, at de nye brændeovne på markedet er langt mere miljø-, energi- og brugervenlige end tidligere, og de vælger derfor i højere grad ud fra modellernes egenskaber frem for deres mærker. Dette er især muligt hos os, da vores udvalg udelukkende består af kvalitetsmærker.
Både HWAM, Rais og WIKING er dansk producerede mærker, og du er derfor sikret en god kvalitet, ligemeget hvilket mærke du ender med at vælge. HWAM og WIKING tilbyder fritstående eller væghængte brændeovne skabt i klassisk inspirerede designs med høj brugervenlighed og teknologisk automatik, der mindsker energiforbruget og gør fyringen let at håndtere. Rais' brændeovne er moderne designet brændeovne og pejse, der både fås som fritstående brændeovne og pejseindsatse. Brændeovnene og pejsene kan tilpasses din bolig og en moderne skandinavisk indretning.
Brændeovnes størrelse betyder i realiteten to ting, da de fleste brændeovnsejere vælger brændeovn ud fra varmeeffekten i ovnen. Det er derfor både selve størrelsen på brændeovnen i mål det drejer sig om, hvilket er vigtigt, når du finder ud af hvor meget plads, du har behov for i boligen, samt hvor skorstenen skal monteres. Derudover handler størrelsen om kW; altså hvor meget varme brændeovnen producerer, hvilket også kaldes varmeeffekten. Vælger du en medium størrelse brændeovn, vil varmeeffekten normalt ligge omkring 5-7 kW, hvilket kan opvarme et hus/rum på 110 - 120 m2, og de fleste moderne modeller har mulighed for at justere varmen op eller ned afhængigt af behov.
Når man læser om brændeovne og pejse, kan det være svært at gennemskue forskellen mellem de to, da udtrykkene oftest benyttes fælles. Brændeovne er fritstående og væghængte modeller, mens pejse er pejseindsatse, som bygges ind i væggen. Der er fordele ved hver af de to muligheder, det afhænger af pladsen i boligen og hvilken type indretning du ønsker. Pejseindsatse kræver mere arbejde at montere og er dyrere at få installeret, men optager til gengæld meget lidt plads i boligen, og giver et flot udsyn til flammerne, da pejsens glas oftest er større end i en brændeovn med samme kW. Brændeovne er lettere og billigere at montere, og de kan placeres hvorend det ønskes i boligen, så længe lovkravene overholdes. Brændeovnen skaber en traditionel og velkendt hygge og det er muligt at placere den nær sofaen eller spisebordet, så ilden og hyggen kommer helt tæt på.
Når du skal vælge mellem en væghængt og fritstående brændeovn, kan du i første omgang overveje hvilke krav, der er til de forskellige typer. En væghængt brændeovn skal monteres på en muret væg, vægbeslagene må ikke fastgøres i fugerne, og brændeovnen kan hænges minimum 4 cm over gulvet. Både fritstående og væghængte brændeovne skal have en gulvplade placeret under ovnen, medmindre brændeovnen står eller hænger over ikke-brandbart materiale. De væghængte brændeovne giver et moderne og 'let' udtryk i indretningen, og rengøringen under brændeovnen er nem, da gulvpladen hurtigt kan flyttes, og der kan støvsuges og vaskes gulv under. De fritstående brændeovne fås i traditionelle og moderne designs og har ofte et mere klassisk udtryk, som mange forbinder med hyggen, det er at have en brændeovn. En fritstående brændeovn kan placeres mange steder i boligen, og de eneste lovkrav er en sikkerhedsafstand til brandbare materialer, og en gulvplade ved placering på brandbare materialer.
Måske har du også hørt om biopejse, som brænder på det naturlige brændstof bioethanol. Biopejse fås både som fritstående, væghængte og indbyggede modeller, og en stor fordel er, at biopejse ikke behøver skorsten, fordi bioethanolen brænder rent og derfor ikke afgiver sod og røg. Du kan læse mere om biopejse her.