e.ecom.variants.combos[ 'PROD8998' ] = {};
En smukt udformet væg- og loftlampe fra SLAMP med et organisk og blødt udtryk. Designet skiller sig ud fra mængden med sit unikke udtryk, og inviterer iagttageren til nærmere udforskning af materialerne og designets dybde. Serien Veli Couture har både pendler, loft/væg- og bordlamper, og denne væg- og loftmodel er den største af loft/væg-modellerne med sine 78 cm i diameter.
Lampens skærm er lavet i Opalflex fra SLAMP og har en patineret, linnedmønstret overflade, der giver lampen et raffineret udtryk og bryder de rene linjer, som lampens udformning skaber. Netop dette udtryk ligger til grund for seriens navn - der er inspireret fra modeverdenens Haute Couture. Da dette er seriens største lampe, er den særligt god i højloftede rum, og passer godt i hall eller entre, gangarealer eller opholdsrum, hvor den tilfører rummet en ganske særlig udstråling og følelse. Lampens draperede design skaber et blødt udtryk og et diffust lyst, som sikrer at lyset ikke blænder. En særlig fordel er, at lampen kan bruges på både væg og loft, og udtrykket kan derfor gøres svævende og dynamisk i rummets indretning.
Denne flotte lampe kan med fordel kombineres med en af seriens andre lamper, og kan skabe et smukt og sammenhængende udtryk, der kombinerer både størrelser og lampetyper. Indrettes rummet med flere af seriens organisk udformede lamper, skabes der et eksklusivt og nærmest syrrealistisk drømmende udtryk. Lamperne i Veli Couture-serien har et smart magnetsystem, som gør det nemt at montere og rengøre lamperne, skifte pærer osv.
Information
Producent: SLAMP
Materiale: Opalflex®
Farve: Prisme-Couture
Diameter: Ø78 cm
Højde: 20 cm
Lyskilde: 3 X E27 Max 10 Watt LED