Besøg butikken i Vejle, på Ibæk Strandvej 10, hvor du kan se flere af de populære brændeovne og pejse fra Hwam, Wiking, Rais, Spartherm, Thermorossi mm. i udstillingen. Vi forhandler både danske og udenlandske mærker af brændeovne, og udvalget i udstillingen varierer - du er derfor velkommen til at kontakte os inden besøget i vores showroom, så du ved hvilke modeller, der er udstillet i butikken.
Vil du høre hvilke brændeovne og pejse vi har udstillet i Vejle for øjeblikket?Kontakt os online eller Ring til os på: 75 88 55 44 |
|
Professionel rådgivning og montering - også på skorsteneVores personale står klar til at rådgive dig inden købet både online og i vores showroom og butik. Med et stort udvalg af brændeovne og pejse finder vi frem til en løsning, der passer perfekt til din bolig og indretning. Du er meget velkommen til at sende os billeder og mål af dit projekt, samt beskrivelse af den ønskede løsning her på mail, så vi kan rådgive dig ud fra et veloplyst grundlag. Vil du gerne forbi butikken for rådgivning, er du velkommen til at ringe på tlf: 75 88 55 44 forhånd, så du er sikker på at vores pejsepersonale kan træffes. |
Der findes en lang række brændeovnstyper i forskellige modeller og størrelser, og vi forhandler et stort udvalg af de bedste mærker på det danske marked. Besøger du vores showroom i Vejle har du mulighed for at opleve både fritstående brændeovne og pejseindsatse, og få en fornemmelse af størrelsen og monteringen, der kræves.
I vores showroom og butik har vi flere produktgrupper udstillet - du finder både en belysningsafdeling, en boligafdeling og brændeovnsafdeling. I udvalget af pejse og brændeovne har vi de kendte danske kvalitetsmærker HWAM, Rais, Jydepejsen og WIKING, og du er sikret en god kvalitet, ligemeget hvilket mærke du ender med at vælge. Af udenlandske mærker forhandler vi Spartherm, som skaber smukke, stilrene pejseindsatse, hvor brugervenlighed og design er i topklasse. I udstillingen i vores Vejle-showroom er det forskelligt hvilke brændeovne og pejse vi har afhængigt af nyheder og lagerbeholdning, men har du fundet en model online, som du gerne vil opleve inden køb, kan du kontakte os og høre, om den er i udstillingen.
Brændeovne er fritstående og væghængte modeller, mens pejse er pejseindsatse, som bygges ind i væggen. Hver af de to muligheder har fordele, og valget vil ofte afhænge af pladsen i boligen og hvilken type indretning du ønsker. Pejseindsats i boligen kræver mere arbejde at montere og vil ofte være dyrere at få installeret, mens den til gengæld optager mindre plads i boligen, og giver et flot udsyn til flammerne, da pejsens glas oftest er større end det er i en brændeovn med samme kW. Brændeovne er derimod lettere og billigere at montere, og de kan placeres hvorend det ønskes i boligen, så længe lovkravene og muligheden for korrekt skorsten overholdes. Brændeovnen skaber en traditionel og velkendt hygge og det er muligt at placere den på væg eller gulv uden at skulle indbygge den i et større renoveringsarbejde. I dag fås flere af brændeovnene desuden med sideglas, som gør det muligt at nyde synet og den lune stemning fra flere sider.
Pilleovne er brændeovne, som benytter træpiller til forbrændingen. Oftest vil det være fritstående modeller, og det er muligt at få modeller som kan bruges til opvarmning af vandforsyningen i boligen. En af fordelene ved en pilleovn er at ovnen har et rum til træpillerne, så fyringen kan forberedes og planlægges. Ved flere modeller kan pilleovnens forbrænding desuden styres via fjernbetjening eller app, og dette gør det muligt at indstille pilleovnens fyring på bestemte tidspunkter på dagen eller tænde den via fjernstyring. På den måde kan sommerhuset varmes op inden ankomst og boligens varme kan indstilles, så det altid er lunt at komme hjem i den kolde vintertid.
Vi forhandler det internationale kvalitetsmærke Thermorossi pilleovne som er kendetegnet ved spændende designs, en høj brugervenlighed og optimal kvalitet. Thermorossi har en brugervenlig app og WiFi-styring, så fyringen kan skematiseres og fjernstyres.
Måske har du også hørt om biopejse, der brænder på det naturlige brændstof bioethanol? Biopejsene fås både som fritstående, væghængte og indbyggede modeller, og en stor fordel ved disse pejse er, at biopejse ikke behøver skorsten, fordi bioethanolen brænder rent og derfor ikke afgiver sod og røg. Du kan se udvalget online og læse mere om biopejse her.
Ønsker du at se nogle af modellerne og opleve hvordan de brænder, kan du besøge os i vores Vejle showroom, hvor vi har udvalgte modeller udstillet. Inden du besøger os, er du velkommen til at kontakte os online eller på telefon, så du ved hvilke modeller vi har i udstillingen på tidspunktet.
Butikken i VejleJensen Company / Hvidevareland |
Besøg os i Vejle-butikken eller kontakt os onlineHar du spørgsmål omkring valget mellem brændeovn, pejs og biopejs, og ønsker du at høre mere om hvilken type, der kunne passe i din bolig, er du velkommen til at kontakte os. |